“Hvis jeg dør før dig – kan du så blive boende i huset?”
Det er måske ikke lige det spørgsmål, man har mest lyst til at tage op over morgenkaffen.
Men hvis man ejer bolig, er det faktisk et rigtig godt spørgsmål at stille hinanden.
For hvem arver huset, hvis den ene dør? Kan den anden blive boende? Hvad hvis man ikke er gift? Og hvad betyder det, hvis der er børn – måske også børn fra tidligere forhold?
Mange tror, at det hele ordner sig automatisk.
Det gør det desværre ikke altid.
Derfor vil jeg prøve at forklare reglerne helt enkelt.
Først og fremmest: Er I gift eller samlevende?
Det gør en meget stor forskel.
Hvis I er gift
Er I gift, arver I automatisk hinanden.
Har I fælles børn, arver den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt halvdelen af afdødes arv, mens børnene deler den anden halvdel.
Har I ingen børn, arver ægtefællen som udgangspunkt hele arven.
Men selv om man er gift, kan et testamente stadig være en rigtig god idé.
For måske ønsker I, at længstlevende skal arve mest muligt, så der er bedre mulighed for at blive boende i huset.
Det kan man i mange tilfælde planlægge sig til.
Hvad betyder det at sidde i uskiftet bo?
Det er et begreb, mange har hørt – men som ikke altid er helt nemt at forstå.
Lad os gøre det enkelt.
Hvis I er gift og kun har fælles børn, kan den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene.
Det betyder kort fortalt, at børnene ikke får deres arv udbetalt med det samme.
Arven efter den afdøde bliver i stedet i boet hos den efterlevende.
Det kan være meget vigtigt, hvis en stor del af jeres værdier ligger i huset.
For hvis børnene skulle have deres arv udbetalt med det samme, kunne det i nogle tilfælde blive nødvendigt at låne penge – eller måske sælge huset.
Med uskiftet bo kan længstlevende derfor ofte få bedre mulighed for at fortsætte livet og blive boende i hjemmet.
Men hvad hvis der er børn fra tidligere forhold?
Her er reglerne anderledes.
Har afdøde børn fra et tidligere forhold – det, man kalder særbørn – kan den efterlevende ægtefælle ikke automatisk sidde i uskiftet bo med dem.
Særbørnene skal som udgangspunkt give deres samtykke.
Det er en vigtig forskel – og noget, som især sammenbragte familier bør være opmærksomme på.
Hvis I ikke er gift, arver I ikke automatisk hinanden
Det kommer bag på mange.
I kan have boet sammen i 5, 10 eller 30 år.
I kan have børn sammen.
I kan eje huset sammen.
Men er I ikke gift, arver I som udgangspunkt ikke hinanden automatisk.
Forestil jer eksempelvis, at I ejer huset sammen med halvdelen hver.
Hvis den ene dør, beholder den anden selvfølgelig sin egen halvdel.
Men hvad sker der med afdødes halvdel?
Den bliver en del af dødsboet og går videre til afdødes arvinger efter arvelovens regler, hvis der ikke er lavet testamente.
Det kan eksempelvis være afdødes børn.
Og så kan spørgsmålet pludselig blive:
Har den efterlevende råd til at blive boende?
“Men vi har jo børn sammen?”
Det ændrer ikke på, at ugifte samlevende som udgangspunkt ikke arver hinanden.
Børnene kan være arvinger efter deres afdøde forælder – mens samleveren ikke automatisk er det.
Derfor er det særligt vigtigt for ugifte boligejere at tage stilling til testamente.
For nogle samlevende kan et udvidet samlevertestamente være en mulighed, hvis betingelserne er opfyldt.
Det kan være med til at sikre den efterlevende langt bedre.
Et hus kan være mange penge – uden at man har mange penge
Det lyder måske lidt mærkeligt.
Men forestil jer, at I har boet i huset i mange år og har en god friværdi.
På papiret har I måske en pæn formue.
Problemet er bare, at pengene ligger i murstenene.
Hvis den ene dør, og andre skal have deres arv udbetalt, kan den efterlevende derfor komme i en situation, hvor pengene skal findes et sted.
Kan banken hjælpe med finansiering?
Kan arven betales af andre midler?
Eller bliver det nødvendigt at sælge huset?
Det er netop derfor, jeg synes, at man skal tænke bolig og arv sammen.
Hvad kan et testamente gøre?
Et testamente kan ikke løse alle problemer, men det giver jer mulighed for selv at bestemme langt mere.
Det kan blandt andet være relevant, hvis:
- I bor sammen uden at være gift
- I ønsker at sikre længstlevende bedst muligt
- I har børn fra tidligere forhold
- I har fælles børn
- en stor del af jeres formue ligger i boligen
- I gerne vil skabe bedre mulighed for, at længstlevende kan blive boende
Og måske vigtigst af alt:
I får selv taget stilling.
I stedet for bare at håbe på, at arvelovens almindelige regler passer til jeres familie.
Hvad med pensioner og livsforsikringer?
Dem skal man heller ikke glemme.
Pensioner og livsforsikringer følger ikke nødvendigvis de samme regler som den øvrige arv.
Derfor kan det være en rigtig god idé at se på det hele samlet:
Boligen. Testamentet. Pensionerne. Forsikringerne. Og hvem der står som begunstiget.
Det er den samlede økonomi, der er afgørende for, om længstlevende kan fortsætte hverdagen – og måske blive boende i huset.
Hvem ejer egentlig huset?
Det er også værd at få styr på.
Ejer I huset 50/50?
Ejer den ene det hele?
Har I betalt forskelligt ind i boligen?
Hvis I er ugifte og ejer bolig sammen, kan en samejeoverenskomst også være relevant.
Et testamente bestemmer overordnet, hvad der skal ske med arven, når man dør.
En samejeoverenskomst handler derimod om jeres fælles ejerskab af boligen.
Det er altså to forskellige ting – og i nogle familier giver det god mening at have begge dele.
Skal vi virkelig tale om det nu?
Det synes jeg.
Ikke fordi vi skal gå rundt og tænke på, at livet en dag slutter.
Men fordi vi skal passe på hinanden, mens vi er her.
Når man køber hus sammen, taler man om økonomi, lån, forsikringer, indretning og fremtidsplaner.
Så synes jeg egentlig også, det er naturligt at tale om:
Hvad sker der med vores hjem, hvis en af os pludselig ikke er her længere?
Det behøver ikke være en tung samtale.
Tværtimod kan det give en rigtig god tryghed at vide, at man har taget stilling.
Mit råd: Start med ét enkelt spørgsmål
Sæt jer sammen og spørg hinanden:
“Hvis jeg dør først – er du så sikret godt nok til at kunne blive boende?”
Hvis I ikke kender svaret, er det værd at få undersøgt.
Det gælder især, hvis I er ugifte, har børn fra tidligere forhold eller har en stor del af jeres formue bundet i boligen.
Et testamente handler nemlig ikke kun om, hvem der arver huset.
Det handler mindst lige så meget om hvem der får mulighed for at blive boende i det.
Spørgsmål og svar om testamente, arv og bolig
Kan vi selv bestemme, hvem der skal arve huset?
Ikke helt. Arveloven sætter nogle rammer, blandt andet hvis du har ægtefælle eller børn, som er tvangsarvinger. Men med et testamente kan du i mange tilfælde selv bestemme over en stor del af arven og dermed få større indflydelse på, hvordan din partner eller ægtefælle bliver stillet.
Skal man have et testamente, hvis man er gift?
Ikke nødvendigvis, fordi ægtefæller automatisk arver hinanden. Men et testamente kan stadig være relevant, hvis I eksempelvis ønsker at sikre længstlevende bedst muligt eller har børn fra tidligere forhold.
Kan min samlever blive boende i huset, hvis jeg dør?
Det afhænger blandt andet af ejerforholdene og økonomien. Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Derfor kan et testamente være særligt vigtigt, hvis I ejer bolig sammen og ønsker at sikre hinanden.
Kan ugifte samlevende sidde i uskiftet bo?
Nej. Reglerne om uskiftet bo gælder for ægtefæller. Et testamente kan forbedre en samlevers arveret, men giver ikke ugifte samlevende mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Skal børn altid have deres arv med det samme?
Ikke nødvendigvis. Hvis forældrene er gift, og betingelserne for uskiftet bo er opfyldt, kan længstlevende vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at fællesbørnenes arv efter førstafdøde ikke bliver udbetalt med det samme.
Hvad hvis min ægtefælle har børn fra et tidligere forhold?
Så skal I være særligt opmærksomme. Den efterlevende ægtefælle kan ikke automatisk sidde i uskiftet bo med afdødes særbørn. Det kræver som udgangspunkt særbørnenes samtykke.
Hvad sker der, hvis vi ikke har lavet testamente?
Så bliver arven fordelt efter arvelovens almindelige regler. Det kan sagtens passe til jeres ønsker – men det kan også vise sig, at resultatet bliver et andet, end I havde forestillet jer.
Derfor er det en god idé at kende konsekvenserne, før behovet opstår.
Skal testamentet ændres, hvis vi køber en ny bolig?
Ikke nødvendigvis, men et boligkøb er en god anledning til at tage testamentet frem igen. En ny bolig kan ændre både formue, gæld og ejerforhold, og derfor bør I kontrollere, om testamentet stadig passer til jeres situation.
Er et testamente nok, hvis vi ejer bolig sammen?
Ikke altid. For ugifte samlevende kan det også være relevant at have en samejeoverenskomst. Testamentet handler om, hvad der sker ved dødsfald, mens samejeoverenskomsten blandt andet kan regulere jeres indbyrdes forhold omkring den fælles bolig.
Hvornår bør vi få vores testamente gennemgået?
Det er især en god idé, når der sker større ændringer i livet – eksempelvis hvis I køber bolig, bliver gift, flytter sammen, får børn, bliver skilt eller får en sammenbragt familie.
Et testamente bør passe til det liv, I har i dag – ikke kun det liv, I havde, da testamentet blev lavet.
Har I styr på bolig og arv?
Hos BoligOne Mogens Kragh I/S hjælper vi med at skabe overblik over boligen og de juridiske dokumenter, der kan være relevante for jer.
Det vigtigste er ikke at gøre det kompliceret.
Det vigtigste er at få taget stilling.
📞 97 42 12 52
✉️ holstebro@boligone.dk
Sammen om et godt boligsalg – og om tryghed omkring boligen.
Forfatter
Liselotte Kragh
Ejendomsmægler MDE · Certificeret køberrådgiver (DE) · Uddannet i testamente, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og samejeoverenskomster
BoligOne Mogens Kragh I/S
